Der er kommet en ny og mere markant tone i debatten om arbejdsliv og ledelse.

Danskerne skal tage sig sammen. Vi skal stå tidligere op, gå senere i seng og være mindre optagede af “hygge”. Medarbejdere skal nærmest opføre sig som topatleter, lyder det fra nogle af landets mest prominente erhvervsledere.

Der sker i disse år en stille forandring i mange organisationer. Ikke som et kollaps eller en pludselig krise, men som et tegn på, at noget i vores måde at arbejde på langsomt dræner den kreativitet og energi, vi ellers er afhængige af for at kunne forny os.

Arbejdsmarkedet gennemgår en accelererende transformation. Ifølge Forum for Fremtidens Arbejdsmarked står vi over for en virkelighed, hvor arbejdsstyrken stagnerer, og flere ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet.

I mange år har den politiske fortælling om arbejde og produktivitet været præget af et næsten ensidigt fokus på vækst, effektivisering og beskæftigelse, hvor arbejde blev gjort til løsningen på stort set alle samfundsudfordringer.

Medledelse fejler ikke, fordi medarbejdere ikke vil tage ansvar. Det fejler, når organisationen taler om tillid, men aldrig flytter mandatet.

Flere faglige organisationer har igen gjort det tydeligt, at stress og det psykiske arbejdsmiljø nu er et politisk problem, der ikke længere kan ignoreres.

I årtier har organisationer forsøgt at reducere deres fodaftryk, dvs. summen af den skade, deres produktionsprocesser, services eller ydelser påfører planeten. Fodaftryk fokuserer på miljømæssig skade og skyld. Men hvorfor begynder vi ikke at fokusere på at skabe en aspirerende fortælling og positiv indvirkning i stedet?

Striden om Clever handler måske om mere end Clever. Den peger på et større opbrud i vores forestillinger om, hvad en succesfuld virksomhed og en god leder egentlig er.